Shu-bi-dua om coveret

Her lagde vi opgaven ud til pladeselskabet. De kom med forskellige forslag, og de fik lavet denne her, som der er lidt tegneserie over. Det er nok ikke et af vores mest markante omslag.

 

HISTORIEN


SHU-BI-DUA 17, november 2000
Hvordan ville Shu-bi-dua lyde uden Michael Hardinger? Det spørgsmål gik mange fans og stillede sig selv, mens de ventede på 17’eren. Gruppens ene ankermand havde trukket stikket efter 25 år i landets populæreste band.

”Jeg havde brugt meget tid i Shu-bi-dua og længere tid, end jeg egentlig havde regnet med, for jeg havde altid været sikker på, at jeg ikke skulle bo i Danmark. Jeg var jo sådan set flyttet til Spanien, da vi lavede den første plade, men jeg kom hjem og blev hængende, da det begyndte at gå stærkt. I 1993 købte jeg et hus i La Jolla i San Diego og rejste frem og tilbage hele tiden, og det blev mere og mere besværligt, så da vi havde lavet 16’eren, var tiden moden”, fortæller Hardinger.

”Jeg var ikke vildt begejstret, da Hardinger gik, for vi supplerede hinanden fint. Hvor han hele tiden vil prøve noget andet og nyt, er jeg lidt mere konservativ og siger ”Why fix it if it aint broken”. Og begge elementer skal være der”, mener Michael Bundesen.

>>Dette er et uddrag af den nye biografi, der findes i den fysiske og digitale udgave af albummet.<<

 

MERE

Se billeder fra perioden

Se mere video

Lyt til albummet