Shu-bi-dua om coveret

Vi har altid gået op i den danske identitet og haft tæt kontakt til publikum, og i de år havde vi meget god fod på, hvad der rørte sig i befolkningen. Vi valgte at sætte et skrabelod på omslaget, da det var det helt nye på det tidspunkt. Man skal jo have fire ens for at vinde, og en tanke var at lade de tre felter være røde, mens det blå EU-flag med stjerner skulle dukke op i det sidste, og så tænkte man måske: ’Nåh, så vandt vi ikke denne gang’, men det var der ikke enighed om i gruppen, så det blev bare det danske flag. Vi har nu aldrig følt os spændt for nogen politisk vogn, fordi det var os selv, der bestemte, hvilken vogn vi ville være for

 

HISTORIEN


SHU-BI-DUA 15, april 1995
1990’erne skulle vise sig at blive lige så travle for Shu-bi-dua, som 1970’erne og 1980’erne havde været. Der var konstant bud efter dem, og hver sommer kunne gruppen opleves til koncerter over alt i landet. Det var lykkedes musikerne at blive Familien Danmarks favoritband, så når shubberne kom til byen, troppede hele familier gerne op for at få en hyggelig aften med en håndfuld sange, som alle - ung som gammel - kunne synge med på.

Med til succesen hørte også gruppens umiddelbare og jordnære facon. Ingen i Shu-bi-dua foregav at være noget, og ingen havde behov for at klæde sig ud. Musikken var omdrejningspunktet, udseendet betød intet.
”Det vil jeg sige med et stort N-E-J. Der var ingen, der tænkte på tøj og udseende og den slags. Det har der aldrig været. Vi havde det motto, at hvis det, vi lavede, ikke var godt nok, så nyttede det ikke at klæde sig på til det. Vi ville ikke være et image-band. Undervejs i processen kom folk i plateausko og med hår ned til midten af ryggen, og pludselig var de skaldede. Vi har været det hele igennem og set det hele, men vi har bare altid været os selv…

>>Dette er et uddrag af den nye biografi, der findes i den fysiske og digitale udgave af albummet.<<

 

MERE

Se billeder fra perioden

Se mere video

Lyt til albummet