Shu-bi-dua om coveret

Omslaget er selvgjort. Vi har selv fundet ud af det, og vi har selv gjort det. Som der står på blyanten bag på coveret:
”Shu-bi-du-it-yourself”. Du skal selv tegne coveret færdigt, ved at følge tallene. Det røde tegn betyder, at det er tjekket. At alt er i orden med Shu-bi-dua.

 

HISTORIEN


SHU-BI-DUA 12, september 1987

Han havde sunget omkvædet til bevidstløshed, og efter ”tre år og ti måneder” for Kanal 2 måtte Michael Bundesen sande sine egne ord om, at ’alting har en ende’. Han forlod sit job på Kanal 2 uden andre fremtidsudsigter end at holde en god, lang ferie. Shu-bi-dua indgik ikke i hans umiddelbare planer, men han havde dog - siden han gik ud af grupen i 1984 - ofte løbet ind i Michael Hardinger, som komponerede mange af jinglerne til Kanal 2.

”Vi turnerede kun én gang efter 11’eren, men der kom hele tiden forespørgsler fra firmaer, som ville have os til at optræde til deres fester, og en dag spurgte jeg Bunden, om vi ikke skulle tage nogle af dem, bare gå ud og spille og have det sjovt. Det gjorde vi, og så gled det langsomt derfra. Vi gik i gang med en ny plade, og Bunden og jeg tog til USA, hvor vi sad og skrev alle teksterne sammen”, husker Hardinger. Og dermed var 12’eren på tegnebrættet.

Hvor forgængeren havde slået en lidt mere alvorlig tone an i apartheidsangen Dromedam, var En sang for livet den alvorlige på 12’eren. Det var en sang om 1980’ernes nye, alvorlige sygdom. ”Aids kom pludselig tæt ind på livet af os. Vi kendte en, som havde fået sygdommen”, fortæller Bundesen. Det gav derfor god mening, at sangen…

>>Dette er et uddrag af den nye biografi der findes i den fysisk og digitale udgave af albummet.<<

 

MERE

Se billeder fra perioden

Se mere video

Lyt til albummet