Shu-bi-dua om coveret

Det er lavet af tegneren Jørgen ”Yogi” Elgård, som også stod for 9’eren. Kort efter den kom han med denne tegning med hele Shu-bi-dua-universet, sådan lidt a la Find Holger. Og de er der allesammen: Sorgenfri, Form og Filur, Jens Olsens verdensur, Barsebäck, Brd. Gebis, agurker med stiger, alle sammen. Men det kunne ikke være yderomslaget, for det skulle være hvidt, så han brugte denne lille figur, som var hans gennemgående figur, til at løfte lidt og afsløre, hvad der er indeni.

 

HISTORIEN


Shu-bi-dua 10, december 1983

1970’erne havde været én lang optur for Shu-bi-dua. En lp om året fra 1974 og årtiet ud og med stigende succes. Syv lp’er fra 1974-80 og en god portion koncerter havde gjort bandet til danskernes foretrukne, hvad enten man gjorde regnestykket op i salg af plader eller koncertbilletter.

En udskiftning i besætningen efter 7’eren havde tilsyneladende ikke ødelagt noget i orkestret, og da slet ikke arbejdsmoralen. 10’eren var det tredje album på mindre end to år, og der var i det hele taget turbo på Shu-bi-dua i de tidlige 1980’ere. De nye medlemmer, der stødte til på 8’eren, ville gerne lege med i den kreative proces, og de ville også gerne bevise, at de kunne.

På trods af udskiftningen i besætningen var Shu-bi-dua stadig én stor legestue. Rekrutteringen af de nye medlemmer skete som altid i vennekredsen, husker Hardinger: ”Vi var et lille lukket miljø. Vi gik ikke ud og sagde, at nu skal Danmarks bedste musikere være med i gruppen. Dem, der kom med, var nogle, vi kendte i forvejen, og som vi trivedes med. Det var vores venner.”

Dette er et uddrag af den nye biografi der findes i den fysisk og digitale udgave af albummet.

 

MERE

Se billeder fra perioden

Se mere video

Lyt til albummet