SHU-BI-DUA 9 (DECEMBER 1982)
Nu gik det stærkt. Efter et helt kalenderår uden et nyt Shu-bi-dua-album, blev 1982 det første – og eneste – år, hvor der udkom to plader. 8’eren ramte butikkerne i maj, og godt et halvt år senere landede 9’eren. Lige tids nok til årets julesalg og dermed tids nok til at komme med på manges ønskelister. Og netop Ønskelisten var gruppens bud på en ny julesang. Selv om den ikke fik helt den samme opmærksomhed som gruppens tidligere julesange, Rap jul og Den himmelblå, er den dog garanteret powerplay ét sted hvert år, og det er hos Enhedslisten, hvor omkvædet lyder som sød musik: ”Tænk hvis hver mand og tænk hvis hver mø / satte sit kryds ved liste Ø / så ku’ de andre pænt liste A / for så var det Jul hver dag”.

Shu-bi-dua var flittige, men den store flid handlede ikke bare om, at de skulle bevise, at de stadig kunne efter udskiftningerne, nej, det handlede også om, at de havde fundet en ny, gylden åre.

- Vi havde fået nogle nye folk med, som syntes, at det var skide sjovt, og som gav os et lille spark i røven. Pludselig skrev jeg en masse sange sammen med Willy [Pedersen] i stedet for at skrive alene. Jeg tog op til ham i Nærum, og når jeg kørte hjem igen om aftenen, havde vi lavet fire demoer. De nye folk var helt vilde for at lave noget, og det var meget heldigt, for vi ville jo også gerne cementere, at vi stadig var på banen, husker Michael Hardinger de inspirerende dage i efteråret 1982, hvor der også blev smidt en ekstra luns kød ud til fanskaren i form af (There Is A) Dogshit In My Garden, som igennem flere år havde været fast inventar til gruppens koncerter.

- Det er jo Vuffeli-vov, men til koncerterne var det vores...

Det begyndte som en spøg.
SHU-BI-DUA 9 (DECEMBER 1982)
Nu gik det stærkt. Efter et helt kalenderår uden et nyt Shu-bi-dua-album, blev 1982 det første – og eneste – år, hvor der udkom to plader. 8’eren ramte butikkerne i maj, og godt et halvt år senere landede 9’eren. Lige tids nok til årets julesalg og dermed tids nok til at komme med på manges ønskelister. Og netop Ønskelisten var gruppens bud på en ny julesang. Selv om den ikke fik helt den samme opmærksomhed som gruppens tidligere julesange, Rap jul og Den himmelblå, er den dog garanteret powerplay ét sted hvert år, og det er hos Enhedslisten, hvor omkvædet lyder som sød musik: ”Tænk hvis hver mand og tænk hvis hver mø / satte sit kryds ved liste Ø / så ku’ de andre pænt liste A / for så var det Jul hver dag”.

Shu-bi-dua var flittige, men den store flid handlede ikke bare om, at de skulle bevise, at de stadig kunne efter udskiftningerne, nej, det handlede også om, at de havde fundet en ny, gylden åre.

- Vi havde fået nogle nye folk med, som syntes, at det var skide sjovt, og som gav os et lille spark i røven. Pludselig skrev jeg en masse sange sammen med Willy [Pedersen] i stedet for at skrive alene. Jeg tog op til ham i Nærum, og når jeg kørte hjem igen om aftenen, havde vi lavet fire demoer. De nye folk var helt vilde for at lave noget, og det var meget heldigt, for vi ville jo også gerne cementere, at vi stadig var på banen, husker Michael Hardinger de inspirerende dage i efteråret 1982, hvor der også blev smidt en ekstra luns kød ud til fanskaren i form af (There Is A) Dogshit In My Garden, som igennem flere år havde været fast inventar til gruppens koncerter.

- Det er jo Vuffeli-vov, men til koncerterne var det vores raggae-gimmick-nummer, hvor vi havde sådan nogle måtter med, som vi stod på – iført vikingehjelme – og tørrede ben. Det var meget stort, så selvfølgelig skulle den med, fortæller Michael Bundesen om sangen, der i sagens natur er med i en løssluppen koncertoptagelse.

Knapt så smertefrit gik det sangen om den tids svøbe, modedillen med den lille krokodille:

- Askepot var en af de underligste tekster, jeg har været med til at skrive. Den tog et år at skrive. Vi var i Frankrig, vi var i Danmark, vi var alle mulige steder, og ideen var der, men den ville bare ikke slutte. Vi havde versene, vi havde omkvædet, men vi manglede slutningen. Endelig kom den:  ” så skulle vi gå, med tusind lapper på”. Man kan blive så sensibel omkring en tekst og have så store forventninger til den, at det næsten er umuligt at få den færdig, mener Bundesen.

Men det lykkedes altså med Askepot, som det lykkedes med Adonis And og Johnny The Clown, som vi også møder på Shu-bi-dua 9. Og Askepots hårde fødsel til trods blev der ikke skruet ned for tempoet. Blot et år senere lå 10’eren klar.