Shu-bi-dua om coveret

Der kommer altid en masse ideer og forslag, når vi laver pladeomslag, men her lå den jo lige til højrebenet. Vores mellemnavn var jo en bi! . Det er Tegne-Peter fra trykkeriet Johnsen + Johnsen, der har lavet tegningen.   

 

HISTORIEN


SHU-BI-DUA 4 (JULI 1977)

Shu-bi-dua havde vist med 3’eren, at de sagtens kunne styre alt omkring indspilningen, og derfor var der ingen tvivl om, at de også skulle producere 4’eren selv. Faktisk havde den store succes med Hvalborg boostet deres tro på sig selv så meget, at undersættelserne, som hidtil havde været gruppens trademark, blev ofret på selvtillidens alter. Ikke dermed sagt at det gode humør, de spøjse musikalske indfald og pudseløjerlige tekster røg af i svinget, for 4’eren står på ingen måde tilbage for de tre første, men samtlige sange er skrevet af gruppen selv.
 
Det hele begyndte også at blive mere organiseret. Hardinger påtog sig rollen som indpisker på det musikalske plan og Bundesen på det tekstmæssige. Asmussen havde ansvaret for indspilningerne.

- Man kan ikke have seks kokke, med mindre man bare laver et eller andet tilfældigt. Hele set-up’et var blevet større, og vi var begyndt at tage det hele mere alvorligt, så vi var nødt til at arrangere os internt på en eller anden måde for at sikre, at produktionen kunne køre, husker Hardinger og fortsætter: Det store diskussionsemne under 4’eren blev Vuffelivov:

- Bosse hadede den. Han sagde: ”Jeg brækker mig på gulvet”. ”Fint, så tager vi en anden”, svarede jeg, man da vi så til sidst stod og manglede et nummer til pladen, sagde jeg: ”Jamen, skal vi så ikke prøve den med hunden”?  Bosse blødte lidt op, efter vi fik drejet det andet vers, så hund og mand gik på gaden for at  ’nifle’ sammen.
 
Og dermed fik 4’eren en signatursang, som henover sommeren og efteråret 1977 blev spillet igen og igen på...

 

MERE

Se billeder fra perioden

Se mere video

Lyt til albummet