Shu-bi-dua om coveret

Der var fuld fart over feltet, og vi sad og jammede en aften, hvor ideen udsprang af den ældgamle vits: ”Hvad er det, der er brunt og gult og fiser hen over vandet med 60 kilometer i timen? Det er en chokoladekiks med påhængsmotor!”. ”Godt, fint, så får vi tegnet sådan en”.

Og så spiller billedet jo sammen med bagsiden, hvor mågen har taget kiksen. Vores første omslag var udmærket, men det her var et, som folk snakkede om. Det var klæbet op som sticker på offentlige toiletter i hele Danmark! Og så var der tegninger af os inde i coveret. På en eller anden måde var vi ikke rigtige mennesker, vi var en tegneserie.

 

HISTORIEN


SHU-BI-DUA 2 (MAJ 1975)

”Nu tror I I får rock / det gør I osse nok / nu ska vi ha det skideskæg / den får med blødkogt æg / og stærk tobak, og pølsesnak / ahh for vi kan kun li rock / ja vi kan kun li rock”.

Mere skulle der ikke til. En kort intro, og så var slægtskabet til debut-lp’en bøjet i neon. Der er en gammel og slidt fodboldfrase, der siger, at man ikke skal ændre på et vindende hold, og den taktik syntes også at passe på Shu-bi-dua i de helt tidlige dage. Bortset fra guitaristen Paul Meyendorf, som havde valgt at prioritere sit borgerlige erhverv højere end den musikalske legestue med vennerne i Shu-bi-dua, er 2’eren som en tvilling til 1’eren. Ikke enægget, men trods alt en tvilling.

Med andre ord er albummet en skønsom blanding af undersættelser af udenlandske sange og en håndfuld fra egen skuffe. Michael Bundesen får nok engang udlevet sin indre Elvis i Jeg har købt en guitar, som i Kongens mund hed Good Luck Charm, og gruppens – og måske især Michael Hardingers – begejstring for de amerikanske soft-rockere i Steely Dan kommer til udtryk i Et ævle om dagen. Brian Wilsons Surfin’ USA har fået den spøjse danske titel Sagnet om regnormen Kurt og arken i parken, og den sad lige i skabet hos fanskaren, mens rockpolitiet havde mere travlt med at vurdere, hvordan gruppen fortolkede The Beatles.

Mange opfattede dengang – som nu – The Beatles’ repertoire som rockmusikkens hellige gral, og Shu-bi-dua havde dristet sig til at fortolke og fordanske ikke bare én, men to sange signeret the fab four, nemlig The Ballad Of John And Yoko og A World Without Love, som var blevet til Livets pølse og En rocksangers farvel. At det blev gjort med stor kærlighed, var...

 

MERE

Se billeder fra perioden

Se mere video

Lyt til albummet